Udtalelser
Brevkasse
Fra brevkassen:
Gå eller blive?Brud på brud.
Din parterapi?
Andre tekster:
Dæmonisk dans!Drilsk lyst!
At elske og ære!.
Jalousi
Konflikt
Børn
Dine/mine børn
Artikler
øvelser
Sitemap
Smerten og skuffelsen efter utroskab er overraskende voldsom og reaktionerne også. Det kan være svært at forstå, hvor voldsom det kan være følelsesmæssigt, hvis man ikke selv har været udsat for det. Afmagt, raseri, uholdbar uro og tvivl. Vilde tanker, som langt overskrider, hvad man overhovedet kunne forestille sig. Smerten er en reaktion på svigtet og den trussel mod selvforståelsen og stoltheden, som utroskaben forvolder. Det er en angst for den tomhed, som svigtet skaber. En angst for at miste det man havde. En angst for at blive forladt. En angst over tabet af en drøm om kærlighedsforholdet og af en drøm om hvordan livet skulle forløbe. Der er mistillid og utryghed. Ens verden er styrtet sammen. Utroskab er en traumatisk oplevelse.
At vende ryggen til parforholdet efter utroskab kan virke som den mest oplagte løsning. Det kan umiddelbart virke
befriende og give lettelse. Men smerten og traumet følger med. At vende ryggen til kan vise sig at være en flugt fra at vokse og tage det tunge ansvar for at få et forhold til at fungere.
På den anden side kan utroskab være dét, der endeligt afgør, at forholdet ikke skal fortsætte.
Eller måske har du, dybt såret efter utroskab, mod til at indrømme overfor dig selv og din partner, at du stadig har et ønske om at få forholdet til at fungere. Vælger I den vej, kan det ske, at I i tide opdager, at utroskaben ikke bare var et beklageligt traume, men en alarm, et signal om at vågne op. En eksplosion, som blæste den tidligere konstruktion omkuld og tillod et sundere, mere bevidst og modent forhold at blomstre.
Den dybe rystelse I begge oplever efter utroskab, levner jer ikke mange chancer for at afprøve styrken af Jeres forhold. I parterapi kan jeg give jer nogle redskaber til at komme videre. Jeg opfordrer jer til at udfordre smerten og udforske, hvad I er i stand til at gøre sammen. Læs mere om min erfaring med parterapi efter utroskab og søg hjælp, til at komme i gang.
Parterapi ved utroskab afhænger af, hvad I har brug for. Ofte vil der kunne skelnes mellem tre faser i processen:
Afsløringen af utroskab er en traumatisk begivenhed for begge. Den sårede part rammes af en voldsom oplevelse af tab og svigt.
Den utro tæres af ambivalente følelser og rystet selvforståelse.
Det er nødvendigt at få lidt ro, så forholdet kan overvejes med fornuft. Jeg kan i parterapi
hjælpe jer med at få snakket om det og med at få sat ord på følelser. I parterapien vise jer, hvad I kan gøre, og hvad I ikke skal gøre.
Når der er lidt mere ro kan I overveje, om I vil forsøge at genopbygge forholdet, eller om det skal afsluttes. Det er afgørende, at få snakket om, hvordan parforholdet var og få en forståelse af, hvad I kan gøre for at genopbygge, så I modent kan overveje, hvad der er den rigtige løsning. Vælger I
at gå ind i processen med genopbygning, er det vigtigt, at I begge beslutter det og klart melder ud, så forsøget kan være helhjertet. I parterapi kan jeg vise jer muligheder, så I kan træffe beslutning på bedre grundlag.
Ønsker I at fortsætte sammen, så er det vigtigt at tilgive på et tidspunkt.
Det er vigtigt:
at lære at tale sammen, så I forstår hinanden og opmuntrer hinanden til at være åbne og dermed sårbare.
at den utro part gør sig fortjent til tillid, og at den sårede part får fortalt, hvad der er brug for, for igen at kunne opbygge tillid.
at lære at mødes konstruktivt, når der er uoverensstemmelser, så åbenheden kan bevares i længden.
at forstå de sår I har med fra tidligt i livet, og hvad I kan gøre for disse ikke saboterer jeres parforhold i dag.
Efter utroskab er opgaven et stort kærlighedsforhold. Det er opgaven. Det er når traumet er faldet til ro og kærligheden blomstrer den sidste tvivl forsvinder. En større bevidshed. En større åbenhed i samtalen. En større gnist og seksualitet. En større fylde i kærlighedslivet.
Det kan parterapi hjælpe jer med.
Enhver utroskab har sin historie og sin smerte.
Det efterfølgende er en generalisering, som aldrig kan være dækkende for den aktuelle sag. Jeg tager det med i håb om at det kan være
en hjælp at høre min overordnede forståelse af utroskab. Ud fra det kan I måske afgøre, om I har lyst til at kontakte mig og få hjælp i parterapi.
og som regel ikke om, hvorvidt du elsker din partner eller han/hun dig. Når der opstår
alvorlige besværligheder i parforholdet, og man ikke aner, hvad man skal stille op, eller hvad der foregår, så kan utroskab være en
måde at flygte ud i en oplevelse af liv og lidenskab.
Overraskende er det, at utroskab også forkommer i forhold, hvor begge oplever forholdet som godt og kærligt. Flugt er ofe ikke den afgørende faktor og derfor kan det være rigtigt svært for begge at forstå, hvordan utroskab kunne opstå.
Det er almindeligvis ikke særligt befordrende at søge årsagsforklaringer, selv om begge kan være tilbøjelige til det. Det er langt bedre at få en forståelse for, hvordan det kan ske og her kan parterapi være den afgørende brik.
at trods fysisk nærhed i en affære, så er affæren oftest en flugt fra nærhed. Nærhed i et parforhold forudsætter,
at man forholder sig til sine frustrationer, problemer og bekymringer og tager modent ansvar for dem. Men når frustrationer og problemer melder
sig, er det i form af følelser som ubehag, skuffelse, frihedsberøvelse, styring, mangel på opmærksomhed, mangel på eventyr, romantik
eller erotik. Man oplever sig ikke forstået og ikke elsket. I den situation kan det være uendeligt svært at tage ansvar og få gang i snakken
på en konstruktiv måde. I stedet lukker man sig inde eller bliver kritisk overfor partneren. Man er i underskud og utroskab opstår oftest i
underskudssituationer - og ofte uerkendte underskudssituationer, for man er ikke opmærksom på sig selv, ikke selviagttagende, men derimod
rettet mod alt det, der kommer udefra og virker ubehageligt.
sætter begge i krise med voldsomme følelser og forsvar. Magter parterne at tage udfordringen op, er der gode
muligheder for at lære noget helt afgørende om hvordan man udvikler et godt og stort parforhold. Lige så dybt man kan komme i mørke og smertefulde følelser, ligeså højt kan kærligheden vokse.
Det er et paradoks ved krise. Mulighed for udvikling.
opleves det som et knytnæveslag. Man rystes i sit inderste. Ens verden knuses. Løfter er brudt,
hvad enten de er fremsat i et højloftet kirkerum eller hvisket i al fortrolighed. Al tillid er væk. Følelserne bruser:
raseri, jalousi, oplevelse af tab og forladthed. Rædsel ved at være forrådt strides med en isnende følelse af frygt og afmagt. Den indre dialog:
- Hvordan kunne han/hun gøre det? Er det min egen skyld? Hvad har elskeren/elskerinden, som jeg ikke har? Hvorfor lyttede jeg ikke til signalerne om
mistillid og afstand? Hvad har jeg gjort, siden han/hun finder på dette? Ønsker jeg at stoppe forholdet? Hvad er der foregået? Hvornår har de
været sammen? Hvor har de været sammen?
har ofte besvær med selvforståelsen. At blive afsløret som "svindler". En man ikke kan stole på, utroværdig
- det er i modstrid med, hvordan han/hun forstår sig selv. Derfor er forsvar og forsøg på forklaring så nærliggende, men der er ikke rigtigt
nogen forklaring. Det bliver efterrationalisering og bortforklaringer, som mere fastlåser situationen end hjælper en proces på vej. Det
er terapeutens opgave at guide forsvaret til at falde til ro, så partnerens følelser kan mødes mere åbent og ansvarligt.
copyright 2010 Hans Jørgen Juhler